Vælg det rigtige sted til din alkoholafvænning

Det kan være rigtig svært at indrømme, at man har et problem med alkohol. For mange er det nemlig et stort nederlag at indrømme det, som mange måske vil se som en svaghed. Man vil ikke vise verden omkring sig, at man ikke har styr på sit liv.

Samtidig er du nødt til at handle, hvis du går rundt med et alkoholproblem. Er du nået til disse overvejelser, så er du allerede nået langt. For mange er det nemlig et stort skridt overhovedet at sige til sig selv, at der måske er et problem, som skal løses.

Sådan vælger du den bedste alkoholafvænning

Det er en hård, søgerlig og psykisk slidsom proces at skulle tage på alkoholafvænning. Det er bare ikke sjovt, og det er okay at have det svært med det. Men der er måder, du kan gøre det lettere for dig selv.

For eksempel kan du vælge det sted, du tager på afvænning med omhu. Lad være med bare at tage den første den bedste klinik eller det første det bedste behandlingssted, som du finder. Vælg et sted med gode faciliteter og et godt ry – for eksempel behandlingscenter Søby Park.

Alkoholafvænning kan ændre dit liv

Du tænker måske; hvorfor skal jeg overhovedet tage på afvænning? Alting kører jo godt nok. Jeg er godt nok i nogle branderter en gang imellem, men jeg kan da godt finde ud af at styre mit liv. Hvorfor overhovedet ændre på noget?

Men selvom du måske ikke kan se det indefra, så er det næsten helt sikkert, at dine nærmeste og dine omgivelser kan. En af de både forfærdelige og smukke ting ved alkohol er nemlig, at den gør blind. Er du i tvivl, så prøv at spørge din familie og dine venner. Deres svar vil sikkert overraske dig.

Hvordan foregår alkoholafvænning?

Dette er der ikke noget entydigt svar på. Afvænning fra afhængighed er nemlig ikke en eksakt videnskab, og der er desværre ikke nogen læge, som bare kan give en pille eller en sprøjte med et eller andet. Antabus er for nogen en god ting, og nogle behandlingscentre dyrker det – men det er langt fra alle.

Mange afvænningscentre bruger terapi som en del af behandlingen. For nogen er dette helt fantastisk, mens andre finder det helt overflødigt. Derfor er det vigtigt, at du læser grundigt op på behandlingsstedernes ideologier omkring alkoholafvænning, så du ved, om de passer til dig.

Livet efter alkoholafvænning

Desværre er misbrug og behandling for misbrug enormt stigmatiseret i vores moderne samfund. Derfor er der mange, som ikke tør tale om deres misbrug, og som slet ikke tør tale om deres behandling. Men dette er et kæmpe tab for samfundet.

Det er nemlig enormt vigtigt og konstruktivt at kunne være åben omkring sine problemer, og særligt den måde som man løser dem på. På den måde kan man inspirere andre med samme problem, og på den måde skabe positive ringe i vandet. Det betyder, at man i sidste ende kan vende sin livshistorie til noget godt.